SKOVTROLDENE

Hos skovtroldene er vi to glade voksne og en flok frække børn. Hos skovtroldene går de yngste børnehavebørn. Vi er en skovgruppe der går til skov eller sø, 2-3 gange om ugen året rundt.

Skovtroldene holder morgensamling hver morgen kl. 9. Her har vi fokus på sproget. Vi synger, og leger med rim og remser og meget mere.

Vi går i skoven mindst to gange om ugen. På vores skovture har vi også fokus på at lære børnene at færdes i trafikken, at holde i hånd og gå på række.

I skoven er der højt til loftet, og vi leger og lærer sammen. Vi tager en masse spændende ting med hjem fra skoven, som vi arbejder kreativt med når vi har hjemmedage.

Frokosten indtages enten i skoven eller hjemme. Hjemme har vi faste pladser og prioriterer ro og god til måltidet. Vi har også fokus på den sproglige udvikling mens vi spiser, og læser ofte en bog under måltidet.

I garderoben øver vi os i at blive selvhjulpne.

Du kan læse mere om skovtilbuddet i fanen : SKOVTILBUD