Praktiske oplysninger om hverdagen i Troldehøjen

Praktiske oplysninger om hverdagen i Troldehøjen

Morgenstunden

Når Troldehøjen åbner kl 6.30 er alle ankomne børn og voksne i fællesrummet eller på skovstuen.

Forældrene skal selv tjekke deres barn ind, på iPad’en i vindfanget.

Der arrangeres forskellige små stille aktiviteter for børnene, som puslespil, tegnebord, modellervoks ol.

Har børnene brug for hjælp fra en voksen til at sige farvel til sin mor eller far, vinker vi gerne sammen med barnet i vinduet.

Kl. 7.45 rydder man op og ca kl. 8.00 går man ind på de respektive stuer.

 

Mummitroldene:

Kl 8.00-9.00 Leger børnene på stuen. Vi deler os evt. op i to grupper og tager den ene gruppe børn med ind i det lille rum på stuen.  

Kl 9.00 får børnene frugt og boller. Charlotte arrangerer vognen.

Efter det lille mellemmåltid, checkes der bleer og de mindste børn der har brug for at sove om formiddagen lægges ud. Derefter er der aktiviteter, leg ture ud af huset, frem til ca. kl 11, hvor der spises frokost.

Inden der spises skal alle børn have vasket hænder.

Efter frokost skal børnene skiftes og lægges til at sove. De børn der har sovet om formiddagen, er enten på stuen eller ude på den store legeplads sammen med de andre børn.

Mellem kl 12.30 og 13.30 afvikles der pauser for personalet

Når børnene vågne- ca kl 14 får de et eftermiddagsmåltid. Vi starter ofte med at spise når der er 4-5 børn oppe. Efter maden skiftes der bleer.

Resten af eftermiddagen er der leg og aktiviteter på stuen, eller på legepladsen.

Kl 16.00 Slår vi stuerne sammen i alrummet eller på legepladsen.   

 

  

Skovtroldene og Bjergtroldene:

Fra kl 8.00 skal børnene være på deres stue.

Kl. 9 spises der frugt. Det er Charlotte der skærer frugten ud. Der holdes evt. samling inden frugt. Samlingen er ikke en fast del af programmet, men benyttes med fokus på et pædagogisk formål.

Efter frugt:

Man-, Ons- og Torsdag:

Tager skovgruppen (skovtroldene) i skoven.

Bjergtroldene laver div. aktiviteter i huset eller tager på tur. De øver sig blandt andet i at blive klar til skovgruppen.

Tirs- og Fredag:

Fælles hjemme dage. Her er der chance for at børnene kan komme på tværs af grupperne. Vi kan ligeledes bruge dagen på læsegrupper, skolegrupper, stuemøder, projekter på tværs af stuerne m.v.

Kl 11 spiser vi frokost. Børnene skal vaske hænder inden vi spiser. 1-2 børn dækker bord sammen med en voksen. De resterende voksne deler sig og læser for børnene der ikke dækker bord.

Efter frokost skal de mindste børn sove, og alle andre skal på legepladsen.

Mellem kl 12.30 og 13.30 afvikles der pauser for personalet

Mellem kl. 14 og 14.30 er der boller og frugt. Er vi inde foregår det på stuerne, og er vi ude, foregår det i alrummet eller på legepladsen.

Kl 16.00 – 16.45 Slår vi stuerne sammen i alrummet eller på legepladsen.